Sikkerhedsbom

RWE har over sidste 3 år udviklet og testet en ny sikkerhedsbom efter standarderne fra Deutsche Bahn norm: BN 918 412. 

Bommen har en diameter på 138/132 mm, og fås i længder fra 2 til 11 meter.  Den kan leveres som almindelig bom eller som sikkerhedsbom. 

Ved levering som sikkerhedsbom er bommen monteret med et specialled der i forbindelse med en påkørsel vil knække af ved en forudbestemt kraft. Denne sikkerhedsdetalje reducerer risikoen for skader på personer og bomdrev i forbindelse med en påkørsel. 

Bommen kan leveres med reflekser, lygter, støtteben, wireaflastning og bomkjole efter ønske. Endvidere kan den leveres med adapterbeslag til montering på alle bomdrevstyper. 

Materialerne er glasfiberarmeret polyester og standardfarven er hvid RAL 9003. Overfladen er glans 80. Den er vedligeholdelsesfri med en levetid på 20 år ved normalt brug.  Den har i tests været åbnet og lukket mere end 150.000 gange i Danmark, og er desuden testet i drift 2018-2020 i Tyskland.

Bommens konstruktion og belastningssimuleringer er eftervist og godkendt af INGENIEURBÜRO DR. BINNEWIES Hamburg, Tyskland.  

© 2020 Rosenfelt & West Engineering A/S.