Kompetencer

Ekspertise og kapacitet i alle faser

Vi projekterer, implementerer og supporterer sikringsløsninger i hele Norden – fra enkle installationer til komplekse anlæg.

Rådgivning

Kom godt fra start.
Gennem dialog om ønsker, krav og muligheder skaber vi grundlaget for sikre og velunderbyggede beslutninger. Vi rådgiver jer grundigt om, hvordan I bedst opgraderer til ny teknologi og integrerer jeres sikringstekniske løsninger. Det kan være ved etablering helt nye anlæg eller ved modernisering af eksisterende.

Projektering og dokumentation

Kom godt i mål.
Vi projekterer, projektleder og validerer sikringsløsninger. Vores projektledere sørger for, at design, kvalitet og funktion hænger sammen – og at projekterne holder både pris og leveringsfrist. Med erfaring i CSM og normudarbejdelse guider vi jer sikkert gennem godkendelsesprocesser og tjekker, at jeres løsning opfylder alle gældende sikkerhedskrav.

Installation og support

Vi får det til at køre.
Vi installerer komplette anlæg, opdateringer og enkeltkomponenter. Vores sikringsmontører og afprøvningsledere sørger for en gnidningsfri implementering og korrekt drift fra første dag. Alt arbejde udføres med fokus på sikkerhed, driftshensyn og grundig test inden aflevering.

Design, udvikling og produktion

Tænk nyt.
Vi udvikler og producerer innovative, driftssikre sikringskomponenter til den moderne jernbane.

Vores komponenter til overkørsler og overgange fremstilles i eget værksted og kan tilpasses individuelle krav. Alle komponenter er certificerede og opfylder kravene til kritisk infrastruktur.

Vi samarbejder med Scheidt & Bachmann om vores overkørsler og sikringsanlæg og sikrer at de lever op til de forventede kvalitetskrav og at de overholder alle danske normer og regler.

Vores sikringsanlæg til depoter, rangerbanegårde og godsbanegårde udvikles efter de nødvendige EN50xxx standarder og ligger helt i top når det gæller sikkerhed og kvalitet.

Vedligehold og service

Hold materiellet i gang.
Vedligehold og genbrug giver længere levetid, stabil drift og en grønnere jernbane. Vi renoverer materiel, lagerfører reservedele og tilbyder værkstedsservice, der reducerer driftsomkostninger og miljøbelastning – gennem genbrug, logistik og styring af reservedelsbeholdninger.

Certificeret kvalitet, sikkerhed og miljø

Vi arbejder efter gældende europæiske EN50xxx standarder og kvalitetssikrer efter målbare standarder for processer og resultater. Hardware og software designes, testes og dokumenteres efter kravene til sikkerhedskritiske systemer.
Vi sørger for den korrekte miljøstyring og ansvarlig håndtering af materialer i hele livscyklussen.

Vi er ISO certificerede i henhold til EN/DS9001, EN/DS14001 og DS21001.

Løsninger

Sikkert og effektivt frem

Vi leverer produkter og systemer, der skaber sikker og effektiv jernbanedrift – fra overkørsler og stationer til sikringskomponenter og værkstedsservice.