BUES 2000 styreenheden indbygges i 19” racks. Ligesom der konceptmæssigt er tre niveauer, er der også dette fysisk i racket vist til højre. Øverst sidder diagnose PC'en, hvorfra man har adgang til logs, fejl og anlæggets nuværende tilstand. Diagnoseinformationer kan evt. sendes via standard TCP/IP-netværk til anden lokation.
I midten sidder de tre sæt med hver to modulprocessorer, som styrer hhv. sporvendte objekter, vejvendte objekter og den centrale styring af overkørslen som en helhed.
Nederst sidder de kort som styrer de udvendige objekter og dermed udgør snitfladen mellem styreenhedens centrale niveau (modulprocessorerne) og de udvendige objekter såsom signaler, bomdrev, vejlanterner mv.